About

 

Anne Aarsland er født i 1976, hun bor og arbejder i København. Medlem af BKF og cand.mag i kunsthistorie og visuel kultur fra Københavns Universitet.

Anne Aarsland arbejder både som udøvende kunstner, men også som gallerist og kurator.

Sammen med Mette Helena Rasmussen har Anne Aarsland startet Kunstsalonen, der arrangerer og kuraterer offentlige kunstudstillinger i skiftende private hjem. Kunstsalonen skifter navn efter det sted den indtager og har foreløbigt huseret under navnene; Frederiksberg Salonen, Amager Salonen, Århus Salonen og Østerbro Salonen. Mere info: www.kunstsalonen.com

Anne Aarsland har arbejdet med maleri i mere end 20 år. Værkerne er stramt komponeret, præcist og skarpt udført til mindste detalje, alligevel formår hun at bevare en undersøgende frihed i værkerne. Striber, prikker og trekanter udforskes og afprøves med en nærmest nørdet tilgang i alle vinkler og konstellationer, hvor hun blandt andet benytter gentagelse og abstrakt mønsterdannelse til at udvikle og forandre formerne.

Anne Aarslands kunstneriske praksis er svær at sætte i bås. Hun lader sig ikke begrænse og hun læner sig ikke op af et færdigt udtryk. Trangen til hele tiden at udvikle og udfordre maleriet giver værkerne et særligt nærvær, hvor man fornemmer at kunstneren vil noget med hvert enkelt værk.

anne.aarsland@gmail.com STUDIOV50 Vesterbrogade 50, 1620 Copenhagen