top of page
01.jpg
Hillig værk.jpg

JEANETTE HILLIG

FLATTEN AND EXPAND

SOLOUDSTILLING

Fernisering lørdag d. 27. november 2021 kl. 12.00 -15.00. 

Frederiksberg Allé 53, 4th.

Med afsæt i postminimalismen og det abstrakte udtryk arbejder Jeanette Hillig i et todelt spor, med både tegning og skulptur. På udstillingen Flatten and expand vises en række tegninger, der alle kredser om gengivelsen af helt enkle og universelle geometriske figurer; for eksempel cirklen, halvcirklen og ovalen. Kul, grafitpulver, blyant og viskelæder er de fire komponenter, der på skift påføres og fjernes fra papirets flade, for derved at efterlade nuancer der changerer fra diffust grå til dyb sort. Det lette og nedbrudte udtryk som tegningerne rummer, tilfører de alment kendte og tydelige figurer en fornemmelse af rum og opløsning. Tegningerne er en dybdegående undersøgelse af figurens væsen; hvor lidt eller hvor meget skal der til, for at en form træder frem og hvordan samspiller den med sine omgivelser? 

Repetationer af de enkelte figurer i serielle sekvenser er et gennemgående tema som Hillig ofte benytter i sine tegninger, og som gengiver et forløb eller en udvikling over tid. Elementernes samspil i forhold til hinanden, deres bevægelse og slutteligt deres placering.

 

Jeanette Hillig er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2008 og har udstillet på blandt andet Overgaden, Holstebro Kunstmuseum, Charlottenborg og Kastrupgaard Samlingen. Hun har modtaget flere legater fra Statens Kunstfond, Ole Haslunds kunstnerlegat m.fl. Jeanette Hillig har lavet permanente udsmykninger af retten på Frederiksberg og Hvidovre Hospital.

VÆRKLISTE

bottom of page