Manuel Canu & Stine Jespersen
18. august - 7. september 2023
Manuel Canu & Stine Jespersen udstiller keramiske værker sammen i august. Stine Jespersens formsprog er grafisk og enkelt. Manuel Canus formsprog er ornamentalt og naturinspireret. Begge arbejder de gennemført og overlegent, både hvad angår formsprog, kunstnerisk kvalitet og sikkerhed og håndværksmæssigt.
Stine Jespersen
Stine Jespersen laver skulpturel keramik, hvor hun udforsker lerets muligheder gennem gentagelser. I en søgen efter balance mellem det statiske og det ukontrollerbare, gentages de samme elementer eller moduler og kombineres på forskellige måder med små ændringer eller variationer, der opstår både naturligt og i en kontrolleret proces. Hendes ønske er at involvere beskueren i en søgen efter ligheder og forskelle ved at skabe værker, hvor man hele tiden kan udforske. At fastholde interessen og samtidig udfordre forståelsen af materialet. Stine Jespersens arbejde med gentagelse er også en refleksion over de uundgåelige gentagelser i menneskelivet. I gentagelsen ses også en uundgåelig variation – og en udvikling. Det er den, Stine Jespersen forsøger at kommunikere i sine værker.
Stine Jespersen (f. 1976). Uddannet ved Royal College of Art, London, 2003-2005, og ved Central Saint Martins, University of the Arts London, 2002-2003. Præmieret af Statens Kunstfond, for udstillingen *Infrastructure’, 2020. Udvalgte udstillinger: Material Matters, Den Frie Center for Samtidskunst, København, 2020; Mellem Rum, mellemrum, Janusbygningen, Vestjyllands Kunstmuseum, 2019; Øjenlågets luner, OK Corral, København, 2018; Gold-Smidt Assembly, WRB Studios, London, 2016; From Denmark With Love, Puls Contemporary Ceramics, Bruxelles, 2012. Har modtaget legater fra blandt andet Statens Kunstfond, Nationalbankens Jubilæumsfond af 1968, Gerda Hennings Mindelegat, Håndværksrådet (UK), Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond,
Manuel Canu
Udgangspunktet for Manuel Canus værker er arkitekturens historiske brug af naturen som reference, for eksempel ornamentik. I de keramiske skulpturer og lerinstallationer udforskes rum arkitektonisk og skulpturel. Igennem et historisk dekorativt håndværk undersøges nyfortolkningen af ler, anvendt i en nutidig kunstnerisk kontekst hvor det sætter det dekorative og arkitektonisk i perspektiv. Manuel Camus kunstværker udstråler ofte en subtil humor, en følelse af legende og et spor af anarki. Manuel Canu bruger de materielle kvaliteter i sit arbejde til at udforske og afsløre forholdet mellem det fysiske og immaterielle, fortrolighed og fjernhed, skrøbelighed og stabiliteten af sted og rum.
Manuel Canu (IT) har en bachelor i 3D keramikdesign fra Bath Spa University, England, og bor og arbejder nu i København. Manuel Canus værker eksponeres hovedsageligt gennem offentlige institutioner og gallerier. I de seneste år har Canu-karrieren opnået betydelige resultater i forhold til eksponeringen af hans arbejde og engagement med den nationale og internationale kunstscene. Debuterede første gang i Danmark med sine værker udvalgt til den berømte Forårsudstillingen og Kunsternes efterårsudstilling, hvor han vandt Patricia Asbæk Prisen. Efterfølgende udstillede han internationalt på National History Museum of Tblisi, Georgia, og på Fondation Bruckner i Geneve, Schweiz. Han deltager i adskillige nationale udstillinger såsom Gammel Gård Kunst Center, VestJylland Kunst Museum og seneste større udstilling på Clay Museum Denmark.

