Simona Popovic ́s installation er et storslået fotografisk triptykon på i alt otte meter, bestående af tre fotografier og ét digt, der kredser om noget af det mest elementære, universelle og genkendelige: familien samlet omkring middagsbordet. Motivet er samtidig noget af det mest værdiladede og formative. Hun har skabt en komplet scenografi for at frembringe ét enkelt værk: fem tons jord er blevet transporteret ind i rummet, kulissen er opbygget, skuespillere iscenesat, location lejet, og der er arbejdet tæt med stylist omkring et overdådigt dækket middagsbord med en familie.

​

Scenen bygger på et minde fra kunstnerens mors barndom: Hver torsdag klædte familien sig i deres fineste tøj og samledes til en overdådig middag uiagtaget af omverdenen. Fra denne private ramme udvider værket sig og åbner spørgsmål om, hvordan vi forestiller os selv som familier, hvordan vi opbygger facader som individer og i relationer og hvordan vi samtidig kan distancere os fra hinanden gennem netop disse konstruktioner.

​

Dette understreges yderligere i det tilhørende digt Torsdags Åndedræt, hvor hverdagsritualet omkring det ugentlige måltid beskrives med præcision og gentagelse. Torsdagen bliver en koreograferet begivenhed, hvor valg af tøj, mad og adfærd er reguleret af uskrevne regler. Digtet fremhæver, hvordan selv intime familiære situationer er præget af struktur, forventning og social iscenesættelse.

​

En jordbund udgør underlaget i alle tre værker og peger på noget fundamentalt, på det, der ligger under enhver overflade, under vores fødder.

​

Simona Popovics installation er et visuelt oplæg til at overveje familiens rolle som socialt system, hvor intimitet og magt, omsorg og disciplin, frihed og struktur konstant sameksisterer.