Karl Krummes
Hvem er du, når ingen kigger?
8. august - 6. september 2025
I Karl Krummes’ kommende soloudstilling Hvem er du, når ingen kigger? afsøger den unge kunstner på fineste vis det sted i os, som ligger bag facaden. Et sted, hvor vi mærker, før vi forstår, og hvor ærlighed træder i stedet for forklaring.
I en række nye oliemalerier møder vi et på en gang anonymt og velkendt persongalleri. Her er nærvær, humor og genkendelighed, men proportionerne er skæve. Kroppen er for stor og tung, for sådan føler vi ofte. Eller er det tankerne der fylder, og hovedet der er for stort? Det er kropssprog i oliemaling. Det er olie på stærkt sugende lærred, som giver et afdæmpet og tidløst udtryk. Stemningen er blød og melankolsk, som ser vi tilbage på en anden tid.
Med en sjælden indlevelsesevne maler Karl Krummes mennesker, ikke som de ser ud, men som de føles. Hans værker er undersøgelser, ærlige og kompromisløse. De afbilder det sted i os, hvor vi ikke længere spejler os i kulturens smigrende billeder, men mærker os selv som vi egentlig er. Hans malerier inviterer os til at reflektere over, hvem vi er, når alle de kulturskabte lag skrælles af.
I en tid præget af iscenesættelse og præstation åbner malerierne et stille, men insisterende rum, et rum for eftertanke, for tvivl og for nærvær, med plads til det uperfekte, det uforløste. Vi behøver ikke flygte fra kulturen, men måske opdager vi, hvor dybt den sidder i os, og hvad der måske alligevel kan reddes.
Om sine nye malerier siger Krummes selv:
Hvem er du, når ingen kigger? handler ikke om kroppen eller sindet.
Den handler om det sted bagved.
Stedet, hvor vi siger: “Det her er mig.”
Om hvordan det sted belejres hver dag af samfundets hænder, der former os med vaner, billeder og frygt for at falde udenfor.
Værkerne illustrerer ikke et budskab.
De stiller sig snarere på tværs - måske som et kropssprog midt i tavsheden.
De er heller ikke løsninger, men forsøg.
Forsøg på at finde en stemme til dem der nægter at synge med i koret.
Hvor kulturens billeder sælger, spejler og smigrer, søger disse værker at ryste.
Ikke som en provokation, men som ærlighed.
De spørger:
Hvem er du, når ingen kigger?
Udstillingen er et rum for at mærke efter.
Ikke at flygte fra kulturen, men at opdage hvor dybt den sidder i os og se hvad der måske alligevel kan reddes.
En æstetik, der ikke handler om smag, men om overlevelse.
Et forsøg på at male et menneske, før det bliver til en myre.